Deputy Food Production Site Manager

Jobtitel: Deputy Food
Production Site Manager
Afdeling: Country Management
Kontaktperson: Therese Scherer (Country Director Nordics)
Sted: København (IGC)

Infarm blev grundlagt i Berlin tilbage i 2013 af Osnat Michaeli og brødrene Erez og Guy
Galonska. Målsætningen var at videreformidle de mange fordele, man får ved at dyrke sine
egne fødevarer. Derfor udviklede Infarm-teamet et smart system inden for vertikalt
landbrug, der gør det muligt at forvandle byen til en personlig køkkenhave og imødekomme
efterspørgslen på markedet.

Infarm har via en banebrydende forskning, patenterede teknologier og et markedsførende
tværfagligt team opbygget et voksende, globalt netværk, der hjælper byerne med at blive
selvforsynende med hensyn til deres fødevareproduktion, optimere kvaliteten på
fødevarerne og sikre, at de rejser så kort som muligt, før de ender på tallerkenen.
Bliv en del af Infarm-(r)evolutionen, og lad os sammen tage kontrollen over vores fødevarer.

Om dig
Som Deputy Food Production Site Manager bliver du en nøgleperson i et af vores Infarm-
dyrkningscentre, hvor vi dyrker planter i et stort omfang ved hjælp af vores teknikker inden
for vertikalt landbrug. Du har erfaring med at lede et mindre team inden for et industrielt
produktions- eller fødevareproduktionsmiljø.
Du er velorganiseret og pålidelig, kan forstå og følge tydelige processer og instruktioner, og
du er vant til at "få jord under neglene" i dit daglige arbejde.
● Du tror på, at mangfoldighed, samarbejde og teamwork er nøglen til succes
● Du trives i et miljø, hvor du kan tage styringen og løse svære problemstillinger.
● Du elsker en udfordring, og du gør altid dit bedste for at løse opgaven.

● Du har et ønske om at udvikle såvel dine faglige som personlige kvaliteter sammen
med os.
Ansvarsområder
● Planlægge og overvåge aktiviteterne for vores voksende team, som står for såning,
høstning og pakning af vores planter
● Agere stedfortræder for hub-manageren og andre ledere for produktionsteams i
tilfælde af ferie og sygdom
● Følge definerede arbejdsgange og produktionsplaner for at sikre, at vi når den
daglige produktion, der lever op til vores høje kvalitetsstandarder
● Indsamle data omkring høstresultater, madspild og andre KPI'er for derefter at
bearbejde og indføre dem i vores dataindsamlingssystemer
● Håndtere teamets præstationer og overholdelse af procedurer ved at foretage
samtaler omkring præstation og disciplinære møder efter behov
● Varetage din og andres sikkerhed ved at følge retningslinjerne for sundhed og
sikkerhed
● Planlægge dyrkningsteamets arbejdsgange og samtidig tage højde for daglig
arbejdsvariation, ferier og fravær samt skaffe midlertidig arbejdskraft via etablerede
bureaukontakter efter behov for at dække eventuelle problemer
● Arbejde i tæt fællesskab med lagerkoordinatoren for at sikre, at alle forsendelser til
vores kunder sker til tiden
● Lede et produktionsteam i verdensklasse og sikre levering af produkter af høj
standard til vores kunder - med et minimalt madspild
Kvalifikationer
● Vi ser gerne, at du har en stærk sans for selv de mindste detaljer og et godt øje for
renlighed og hygiejne
● Du føler dig tryg og trives med at arbejde på egen hånd, men er samtidig en
teamplayer
● Du har dokumenteret erfaring med at lede et team inden for et produktionslinjemiljø
● Det er en stor fordel, hvis du har tidligere erfaring med at arbejde med planter eller i
gartnerisektoren
● Det er også et stort plus, hvis du har erfaring fra fødevareindustrien
● Du har et gyldigt arbejdsvisum og kørekort
● Du skriver og taler engelsk og dansk flydende
Vi tilbyder følgende

● Spar op til fremtiden: Du bliver omfattet af en pensionsordning i henhold til
overenskomsten
● Få mulighed for ekstra fridage: Du får 30 feriedage plus en ekstra fridag på din
fødselsdag
● Nyd dine måltider: Du får måltidskuponer, snacks & drikkevarer på
arbejdspladsen
● Hold dig opdateret: Du kan regelmæssigt deltage i praktiske globale og regionale
møder og frokostsessioner, hvor du får mulighed for at lære nye ting
● Cykl på arbejde: Du får rabat på Swapfiets cykelordning
● Mød dine kollegaer: Du kan deltage i vores forskellige ressourcegrupper for
medarbejdere omkring D&I, sportsaktiviteter eller virtuelle sociale aktiviteter
● Fokus på velvære: Professionel rådgivning døgnet rundt og diverse interne
initiativer for sundhed og velvære (yoga, kost og ernæring og meget mere)
Et vigtigt fokuspunkt for Infarm er ligestilling og mangfoldighed. Vi stræber efter at opnå et
inkluderende miljø, hvor alle trives, uanset baggrund. Vi værner om mangfoldighed og
sætter pris på det unikke individ. Dine erfaringer, oplevelser, perspektiver og synspunkter
hjælper os med at opbygge et sundt miljø, hvor vi alle kan lære af hinanden og udvikles
sammen. Alle ansøgere tages i betragtning, uanset alder, køn, identitet eller udtryk, sprog,
handicap, etnisk oprindelse, nationalitet, religion, tro, kultur, socioøkonomisk status eller
seksuel orientering.